søndag den 22. maj 2011

MOM, DAD AND HER (2008)

TV2 sender hver søndag formiddag en af de her meget amerikanske TV film, som vi kan kalde "movie of the week" eller "after school specials" agtige. Det er mit indtryk at der generelt bliver set ned på de her film, og det er da heller ikke stor kunst, bestemt ikke. Og her kommer så en afsløring: Jeg elsker dem... Jeg får ganske vist ikke set så mange af dem, for søndag formiddag ligger jeg som regel i min seng, men i dag lykkedes det mig at komme op i tide til at se den her, som iøvrigt også kendes under titlen JUST BREATHE, og på dansk havde fået titlen TRÆK VEJRET.
Brittney Wilson (20 år gammel og 28 titler på resumeet allerede!) spiller teenageren Sydney, der bor hos sin mor, efter at hendes forældre blev skilt 5 år tidligere. Efter at være snuppet for butikstyveri bliver hun sendt afsted for at bo hos sin far og hans nye, gravide, kone Emma (Melora Hardin). Filmen følger først og fremmest udviklingen af Sydney og Emmas forhold, og endelig finder Sydney den forståelse hun har haft så hårdt brug for, for Emma er naturligvis både klog og pædagogisk, som man skal være som hovedrolle i den her slags film.
Jeg må indrømme at jeg til at starte med ikke var sikker på om jeg ville se filmen, men Brittney var en fornøjelse at skue, og så blev jeg hængende, hvilket jeg er glad for. Måske man skulle se at komme lidt tidligere ud af fjerene om søndagen fremover...
****--

Ingen kommentarer:

Send en kommentar