mandag den 30. maj 2011

ANDRE FOLKS BØRN (1958)

Mads og Katrine Madsen har en bondegård ved Frederikssund. Siden de mistede deres datter har Katrine haft det svært med "andre folks børn", men på en Tivoli tur former tingene sig sådan at hun pludselig får sagt ja til at have en hel flok unger som feriebørn. Inge (Inge Aasted) tager med som barnepige - og derudover er musen Hannibald med på turen og såmænd også en enkelt blind passager. Både ægteparret og gårdens øvrige folk knytter hurtigt bånd til de forskellige børn, og alle giver og får så det er en lyst.
Musen Hannibald er en tegnet en af slagsen, og tegnefilmssekvenserne er fint udført, og passer godt ind i filmen. Hannibald synger ovenikøbet sangen "Man Skulle Altid Bo På Landet", den har jeg altid troet var fra en FAR TIL FIRE film, men den er altså herfra. Der er også en kærlighedshistorie mellem stuepigen og købmandens kommis (Preben Kaas), samt en skurk, nemlig købmanden, som dog ikke er så slem igen.
Alt i alt en dejlig sommerfilm, dog uden de store overraskelser (udover altså føromtalte sang).
****--

Ingen kommentarer:

Send en kommentar