Men for filen da, den er jo god!!! OK, den er ikke problemfri, og det største problem er Renée Zellweger i hovedrollen som socialarbejderen Emily Jenkins. Jeg så mere eller mindre Bridget Jones for mig hele tiden, og en kvinde der ikke har styr på sit eget liv (Bridget, altså, ikke Renée) er ikke troværdig som socialarbejder. Det er jo et eller sted en cadeau til hvor god hun var i den første Bridget Jones film (jeg har ikke set 2eren), men altså også et problem for denne film. Og lad mig med det samme slå fast at jeg synes Renée er noget videre sød, og at jeg har nydt hende i ME, MYSELF & IRENE, JERRY MAGUIRE og NURSE BETTY, for bare at nævne et par stykker.
Anyway, Emily Jenkins er altså socialarbejder, og knokler på med 38 sager, da hendes overordnede dumper endnu en sag på hendes bord, titlens Sag #39... Sagen drejer sig om Lilith Sullivan, en lille pige der går lige i hjertet på Emily. Hendes forældre vil slå hende ihjel, og Emily redder hende lige før det sker. På trods af regler og hendes egen modvillighed lykkes det Emily at få lov at tage Lilith med hjem og give hende den fred og ro hun har brug for. Men snart opdager hun at det var en fejl - og en alvorlig en af slagsen.
Vi befinder os et sted mellem "onde børn" genren og Freddy Krueger i virkeligheden, og måske har jeg allerede afsløret for meget, i så fald - undskyld. Men dem der kender mig ved nu hvorfor jeg synes denne film er fantastisk. Lilith spilles iøvrigt af Jodelle Ferland, som på trods at hun kun er 16 år allerede har 50 titler på resumeet, imponerende. Men hun gør det altså også rigtig godt. Hendes mest kendte rolle er iøvrigt nok som den unge vampyr Bree Tanner i ECLIPSE, den tredie film i TWILIGHT sagaen.
Jeg ligger og vakler lidt mellem 3 eller 4 stjerner, men udslagsgivende bliver en scene med nogen bier på et badeværelse, den hiver lige det sidste hjem.
****--
Ingen kommentarer:
Send en kommentar